Der er mange, som i de seneste år har beskæftiget sig med skrivning af livshistorier, og der er mange forslag til, hvordan man strukturerer sin fortælling - her bringer vi vores enkle forslag.

Hvem er jeg?
Hvordan opfatter jeg mig selv, hvordan opfattes jeg af andre, f.eks. min hustru, hvad er mit forhold til politik og religion, mine interesser, ting der gør mig glad, osv.
Hvad/ hvem holder jeg af og hvem har betydet noget i mit liv?
Kærester, forældre, bedsteforældre og nære venner osv.

Mine vaner og rutiner
Mine yndlingsretter, frisørbesøg, tøjsmag, makeup, jeg er A- eller B-menneske, osv.

Barndom
Fødested, dåb, barndomshjem, legekammerater, skolen, lærerne, fritidsinteresser, pligter i hjemmet, traditioner i familien osv.

Ungdomsårene
Uddannelse, at flytte hjemmefra, mit første fritidsjob, soldatertid, fester osv.

Voksenlivet
Ægteskab, arbejde, børn, svigerforældre, ferier, fritidsinteresser osv.

Disse overskrifter kan bruges som en slags gardinstang, som du kan hænge mange små fortællinger på.
Hvis man ønsker det, kan fortællingen støttes af familiemedlemmer eller venner, som kan give værdifulde oplysninger og input i forhold til de forskellige temaer.
En god hjælp kan være udfyld-selv-bøger til erindringer, hvor der er struktur i form af fortrykte emner fra livets gang.